Fakta om Geocaching

Hvad er Geocaching?

Geocaching er en udenførs skattejagt eller orienteringsløb/gåtur. Ved orienteringsløb benyttes kort og kompas og ved geocaching benyttes GPS. Formålet er at komme ud i naturen eller spændende steder for at opleve disse steder. Ofte vil man høre en geocacher fortælle at det sted de besøger ville de aldrig være kommet til hvis ikke det lige havde været for at der var placeret en cache der. Det eneste du behøver er eventyrlyst og en GPS for at komme i gang.

Hvad er en cache?

Den skat som man som geocacher leder efter kaldes en cache. Cachen kan være i forskellige størrelser, udformninger og typer. Alt efter type cache vil den som oftest indeholde en logrulle (bog eller papirstrimmel) hvor den der besøger cachen kan skrive sit geocachernavn ind.

Der findes forskellige størrelser cacher fra micro til large:

  • Micro - er en lille cache der typisk er på størrelse med en gammeldags filmrulle-hylster, men kan også ses i mindre størrelser.
  • Small - er en cache der kan være op til cirka 1 liters og indeholder gerne mindre bytteting.
  • Regular - ses typisk i ammobox-størrelse og hvor der er plads til flere bytteting.
  • Large - har du oppe i en beholder er fra 20 liters størrelse og opefter
  • Other - cacher der ikke passer ind under ovenstående. Det ses ofte at cacher der en meget små (Nano) eller anderledes i udformningen går under denne kategori
  • Unknown - er cacher hvor der ikke er sat en betegnelse på og kan typisk ses ved cacher hvor der er højere sværhedsgrad

Som nævnt ovenfor kan der i de lidt større cacher være bytteting og fælles for dem er at de alle er af lav værdi. Har man noget med sig når man er ude at geocache kan man bytte med noget af det der er i cachen. Der findes også bytteting der har lidt anden værdi og som kan registrere deres rejser. Disse ting kaldes for GeoCoins og Travel Bugs og det kommer jeg ind på senere.

Der findes forskellige typer cacher og de typiske er:

  • Traditionelle - som er en cache der er placeret på det opgivne koordinat og ofte ikke kræver yderligere informationer. Der er dog ofte en hint i cache-beskrivelsen om hvor man skal "kigge" hen for at finde cachen.
  • Mystery - er en cachetype hvor der ofte skal løses en form for gåde for at finde koordinatet.
  • Multicacher - starter som udgangspunkt på det opgivne koordinat og her vil der så være instruktion for den videre færd. Det kan være at man skal kigge efter specielle ting i naturen eller aflæse en kode på det opgivne sted.
  • Af andre typer cacher er der: Letterbox, Earth Cache, WherIGo, Event, CITO

Travel Bugs og GeoCoins er bytteting der er registreret med et nummer og som rejser fra cache til cache. Specielt GeoCoins er ofte samlermønter hvor samlerne har mapper som andre filatelister. Rejsen for disse bytteting kan således registreres og man kan følge rejsen i et andet plan end man selv måske kan komme rundt.

Hvad skal jeg bruge?

Værktøjet for at kunne geocacher er en GPS. Det kan være en GPS indbygget i en telefon eller en regulær GPS.

Det er en god idé at have følgende med sig:

  • Til GPS have ekstra batterier
  • En beskrivelse af cachen (enten i telefonen(GPS'en eller printet på papir)
  • Specielt for børn er det en god idé at have bytteting med
  • Vær klædt på til forholdene som f.eks. varmt tøj, regntøj, ordentligt fodtøj og gerne tøj der kan tåle at blive beskidt eller blive ramt af torne.
  • HUSK endelig ekstra skriveredskaber da mange mindre cacher ikke har dette i beholderen.

 

Hvad er en GPS?

Du kender måske allerede en GPS fra den dims du har i bilen hvor du indtaster en adresse for at finde frem til den søgte distination. Det er den samme slags enhed der kan benyttes ved geocaching. Ved geocaching er man interesseret i at kunne indtaste et koordinat på den givne cache-placering. GPS' finder vej via signaler den modtager fra nogle satelitter der er i kredsløb omkring jorden.

Kort historie om Geocaching

Geocaching med GPS blev mulig i maj 2000 hvor man fjernede scrambling af satelitterne også kaldet Selective Availability på GPS-systemet. Den allerførste geocache blev etableret d. 3. maj 2000. Den første geocache i Danmark kom lidt senere nemlig d. 30. september 2000.

Kig på dette link og se den lille film om udviklingen af nye cacher i Danmark