Her kommer mit 4. modul jeg har bygget og det blev trigget af at 3.modul.dk afholdt en diorama-konkurrence i 2011.
Min inspiration til dette modul hænger meget sammen med forskellige oplevelser i mit liv. Jernbanen er jeg nærmest vokset op med.
Stenkister er meget fascinerende og vidner om en gammel tid hvor de blev bygget i granitsten udhugget i gode størrelser.
Fiskeri og camping er jeg vokset op med og noget af dette går fint videre i min familie. Ofte stod vi ved dyre-folde hvor køerne kan gå ned til åen og drikke vand. Der er gerne lidt mudret og hegnet står gerne ude midt i vandet.
Der skal være en Land Rover med for det er mit favorit-mærke.
Vi bor på en gård og det at lave hø hænger meget sammen med det der foregår her. Vi bruger dog noget mere moderne redskaber, men hestevognen er interessant.