Så fik vi også høstet vores hø før Skt. Hans i år.

 

Her er der gang i skårlægningen ...

... og 3½ time senere lå det hele ned.

 

Dagen efter skulle det hele samles og gøres klar til at maskinstationen kunne presse.

Dette arbejde tog omkring 3 timer.

Planen var at maskinstationen skulle presse og pakke på 2. dagen efter skårlægningen, men der gik lige yderligere et par dage. Dermed blev vi reelt først færdig efter Skt. Hans, men vejret var absolut med os, så det var ikke noget problem.

Summen blev at vi fik 23 bigballer hø til vinterfodringen.

 

Hvad der så ikke står noget om længere oppe var at på første dagen røg den ene hjulskærm af traktoren på grund af rust og jeg fik den "samlet" igen med noget hegnstråd.

På anden dagen knækkede ophænget på sideriven akkurat da jeg skulle køre den på plads. Rettidig omhu må man sige. Et par dage senere tog jeg stumper fra en anden siderive vi har liggende og fik den stumpet sammen og nu er vi klar til næste omgang riven hø sammen. Det er planen at dette sker en gang efter sommerferien.