Print
Hits: 3611

29. april 2010

Så lykkedes det at få projektet med at få lagt tegl i Orangeriet færdigt. Der er også blevet efterfyldt med jord i halvdelen af arealet hvor der skal være det.

Der skal fortsat lidt sand ned mellem teglene, men det kommer stille og roligt.

 

Det sidste der skal laves i Orangeriet er opsætning af et arbejdsbord samt 2 - 3 hylder på væggen lige indenfor døren til højre.

 

6. april 2010

Vi har i et stykke tid skulle gøre Trines orangeri færdig. Der mangler belægning til "træde"-området i orangeriet. Planen har hele tiden været at det skulle være tegl vi ville have som belægning og enten skulle valget være røde og gule tegl. Det har trukket lidt ud og vi skulle først finde de "rigtige" tegl til projektet.

 

Beslutningen er at vi skal have gule tegl i orangeriet. Det lykkedes at finde tegl på nettet der kunne afhentes gratis i Køge. Det er jo en pris vi kan lide i disse tider. Så et smut til Køge og "fylde" traileren med ca. 300 tegl. Det passede vist lige akkurat med den mængde traileren må køre med.

 

Her er teglene stablet på en palle:

 

Mange mønstre har være forsøgt lagt, men det ender nu nok med sildebensmønsteret:

 

Planen er at der skal mures en lodretstående tegl op på lecablokken, sand fyldes op i hullet, stampes og endelige en gang afretningssand og så skulle det være muligt at få lagt sildebensmønsteret i Trines orangeri.

 

Martin ;-)