Lodning på K-skinner

 

Jeg læser af og til om lodning på skinner og min erfaring med både M- og K-skinner er at det er såmænd ikke så svært.

 

Materialer:

  • Loddekolbe
  • Loddevand / loddefedt
  • Sandpapir, fil eller Dreml/Proxxon eller tilsvarende med slibeskive

 

På M-skinnerne er det ret let sålænge man har de skinner der er blanke på inder-/under-siden. Dem der er brun/grønne skal slibes rene først og det har jeg for det meste holdt mig fra. Jeg havde nok af de blanke skinner.

 

  1. Slib blank det sted der skal loddes - gælder kun de skinner der er brun/grønne.
  2. Påfør loddevand / loddefedt på metallet de to steder der skal loddes (skinne-delen, dvs. metalkassen og midterlederen).
  3. Varm op og tilfør loddetin.

 

Princippet er fuldstændig den samme med K-skinner. Jeg vælger gerne at lodde på ydersiden af skinner og sætte en sort ledning på. Det ses ikke umiddlbart bagefter.

 

  1. Slib med slibemaskinen på siden af skinnen for at den bliver en smule ru og på den sorte flade på undersiden af skinnen så den bliver blank. Den sorte flade er midterlederen.
  2. Påfør loddevand / loddefedt på skinnen og metallet der er slebet rent ved midterlederen
  3. Varm op og tilfør loddetin.