Heljan drejeskive fra to- til tre-skinne

Jeg har investeret i en flot Heljan drejeskive (model 89031), der desværre ikke er til tre-skinne-kørere. Drejeskiven er lavet til to-skinne-folket.

 

 

Jeg fik en snak med Ole Vedel fra Heljan, der på bedste vis "viste" og fortalte mig om ombygningen af drejeskiven til 3-skinne.

 

Først skal broen tages op.

 

På broens center konsol sidder der en printplade. På den ene side sidder der en lille tap, hvor man kan lirke printet op med en lille skruetrækker.

Den sorte og blå ledning skal samles. Jeg loddede ledningerne sammen på den ene side af printet.

 

Jeg blev anbefalet at bruge nysølv i 0,5 mm som midterleder, men jeg har kun noget pianotråd til rådighed og i 0,5 mm.

Grunden til at jeg skal bruge nysølv er at det ikke ruster.

Endvidere blev jeg anbefalet at lime den nye midterleder på, men da jeg benytter pianotråd, der er rimeligt stift prøver jeg uden lim til at starte med.

 

I enderne af broen borede jeg et 0,75 mm hul og i midten et 1 mm hul. Pas på at du ikke får boret i noget der ikke skal bores i.

 

Det færdig resultat herunder.

 

Hele processen tog omkring en times tid.

Der skal for at drejeskiven kan benyttes til tre-skinner og digitalt benyttes et digitalt vendesløjfe modul.

Jeg blev anbefalet at bruge Lenz LK200 således, at når et lokomotiv vendes 1800 , vil der, når lokomotivet reelt kører fra drejeskiven til skinnerne ske en lille kortslutning og det kan vendesløjfe-modulet håndtere.

 

Som man kan se, er der et par områder i begge ender uden midterleder. Jeg vil teste om dette er et problem, ellers er min plan at montere et par stumper pianotråd med lim, som Ole fra Heljan anbefalede mig. Jeg skal nok opdatere siden her hvis det bliver nødvendigt. Da jeg har boret hullet i overstørrelse skulle det være en smal sag.

 

Heljan har lavet en fin lille film om hvordan man programmerer en Heljan drejeskive. Godt nok er det ikke samme model jeg har, men metoden er den samme.